短
兵
相
接
d
u
ǎ
n
b
ī
n
g
x
i
ā
n
g
j
i
ē
Definitions
1. lit. short-weaponed soldiery fight one another (idiom); fierce hand-to-hand infantry combat
2. to fight at close quarters
Components
短
duǎn
–
short
兵
bīng
–
soldiers
相接
xiāng jiē
–
to merge with